
§1. Klubben. Navnet på klubben er “Vojens Tennis Klub”. Klubben er stiftet den 22.juli 1931. Klubben er medlem af DGI Tennis.
§2. Formål. Klubbens formål er at virke for tennissportens trivsel og udbredelse, at varetage og fremme spillets interesser og medlemmernes interesse derfor, og i det hele taget stræbe efter, at en god sportslig tone er rådende inden for klubben. Endvidere må klubbens midler efter bedste skøn anvendes til gavn for Spillet.
§3. Optagelse. Klubben optager såvel aktive som passive medlemmer. De aktive medlemmers antal er efter bestyrelsens skøn begrænset af banernes kapacitet. Nye medlemmers optagelse skal sanktioneres af bestyrelsen, ligesom Denne også skal have ret til at udelukke eller anden måde sanktionere enkelte medlemmer for grove forseelser.
Kun aktive medlemmer har ret til at spille tennis på klubbens baner. Inviterede gæster kan i begrænset omfang spille på banerne i værtens Overværelse eller med bestyrelsens accept. Spillerne skal rette sig efter de af bestyrelsen og af denne nedsatte Udvalgs vedtagne regler og bestemmelser for banernes benyttelse og Spilletidens fordeling.
§4. Udmeldelse. Udmeldelse kan ske med 1 måneds varsel til hvert års 1.april. Forfaldent kontingent skal være indbetalt forinden.
§5. Kontingent Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling for en sæson af gangen. Kontingentet skal være betalt senest 1.april- i modsat fald kan en spiller nægtes spilletilladelse Såvel på eget anlæg som for anden klub. Kontingent restance kan medføre eksklusion efter bestyrelsens beslutning.
§6. Forpligtelser. Klubbens medlemmer er forpligtet til at følge klubbens love, regler og bestemmelser i alle henseender.
§7. Generalforsamling. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed i alle anliggender. Stemmeberettigede er alle medlemmer over 15 år. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar-marts måned, og Indkaldes af bestyrelsen med angivelse af tid og sted senest 14 dage før. Forslag der ønskes behandlet indsendes til klubbens formand senest 8 dage før.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:
1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab og forslag til budget, herunder fastsættelse
af kontingent. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelse.
a. Formand (ulige år)
b. Sekretær (ulige år)
c. Kasserer (lige år)
d. 2 bestyrelsesmedlemmer (en lige år, 1 ulige år)
e. Revisor (hvert år) 6. Eventuelt
Ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder anledning hertil, samt såfremt bestyrelsen modtager skriftlig begæring herom fra mindst ¼ af klubbens aktive medlemmer. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med angivelse af dagsorden med mindst 8 dages varsel, samt oplysning om tid og sted. På generalforsamlinger er simpel stemmeflerhed afgørende. Dog kræves ved lovændringer at 2/3 af de stemme berettiget medlemmer stemmer herfor. Såfremt dette ikke er tilfældet kan lovforslag vedtages ved en ekstraordinær generalforsamling med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.
§8. Bestyrelsen. Bestyrelsen, der består af formand, sekretær, kasserer og 2 medlemmer forestår klubbens daglig drift. Formand plus et medlem af bestyrelsen tegner klubben ved indgåelse af økonomiske, forpligtelser, såsom gældsstiftelse, sponsorkontrakter m.v.
§9. Regnskabet. Regnskabsåret er fra 1. januar til 31 december. Regnskabet revideres senest 14 dage før den ordinære generalforsamling
§10. Klubbens opløsning. Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af klubbens aktive medlemmer er tilstede og til vedtagelsen af forslaget kræves, at mindst 5/6 af de mødte stemmer herfor. Opnås en sådan majoritet på en ikke beslutningsdygtig generalforsamling, indkaldes en ny generalforsamling, som er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. På samme generalforsamling tages beslutning om afvikling af klubbens formue og forpligtelser.
§11. Nøgle Nøgle til tennisanlægget kan udleveres mod et depositum. Ved udmeldelse skal nøglen straks afleveres til klubben, der vil ske Tilbagebetaling af depositummet.
Rettelser. Seneste ændringer.
1) Ændring af antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 5 vedtaget på generalforsamling december 1994. 2) Redigering af den gamle papir udgave. Vojens 22-04-2017. Af Jørgen Juhl.
3) Ændring af §9, omlægning af regnskabsår fra 1. oktober til 30. september til regnskabsår 1. januar til 31. december.
4) Ændring af §11, fjernelse af 2års forældelsesfrist for returnering af nøgledepositum. a) Love og regler indscannet digital fra skrivemaskine skrevet udgave. b) Punkt opsætning. c) Linje afstand. d) Rettelser af fejl i tekst.