En kaotisk start. 
Da jeg i 1968 kom til Vojens kunne mit kendskab til tennis ligge på et meget lille sted. Jeg kendte lidt til spillets regler og det var alt, og jeg havde aldrig sat mine ben på en tennisbane.

En skøn forårsdag i 1969 kom en bekendt os spurgte mig om jeg ville med hen på tennisbanerne, som dengang lå på det gamle stadionanlæg ved Is-hockeyhallen. Han havde set at der var mulighed for at få en kort instruktion i tennisspillet, samt at vi kunne låne bolde og ketcher. Vi fandt spillet så spændende at vi meldte og ind i klubben med det samme. Efter sommerferien rejse min tennispartner fra byen, så stod jeg alene tilbage.

Min daværende nabo Dres blev trukket med hen på banerne. Han faldt også for det dejlige spil, så jeg var glad for at kunne fortsætte med at spille. Vi så aldrig andre spille på banerne, de stod altid tomme.

Da det blev efterår blev der indkaldt til generalforsamling. Jeg følte ikke at jeg, her i mit begynderstadium af spillet og den korte tid i klubben, havde noget at gøre på en generalfor-samling, så jeg mødte ikke op. Få uger efter generalforsamlin-gen blev der indkaldt til ekstra-ordinær generalforsamling med et punkt på dagsordenen 'Luk-ning af Vojens tennisklub'. Det var en kedelig meddelelse, så jeg mødte op for at tilkende-give at jeg bestemt ikke mente at tennisklubben skulle lukkes.

Bestyrelsen bestod af tre personer hvoraf de to, formanden og næstformanden, var piloter som begge var blevet forflyttet. Det viste sig yderligere at der kun var 11 medlemmer i foreningen, og heraf var de fem mødt frem. De fem fremmødte medlemmer indvilgede i at danne en besty-relse som skulle åbne klubben året efter og forsøge at hverve nogle flere medlemmer, samt at få sammensat en mere homogen bestyrelse at interesserede medlemmer. Jeg blev valgt til formand her i slutningen af år 1969. 

I løbet af 1970 og 71 skete der ikke de store ting, vi fortsatte med at tage vare på de særdeles nedslidte baner. I 1972 ske-te der så imidlertid noget der satte gang i klubben. På generalforsamlingen i april kom der en del medlemmer, de fleste var ganske unge omkring 15 til 18 år. De efterlyste mere aktivitet bl.a. træning. Nu blev det pludseligt mere nødvendigt og spændende at være formand, og også mere problematisk for nu blev klubben vækket af sin tornerosesøvn.

Ønkser du at læse mere om klubbens Historie, kan du hente vores 75 års Jubilæums folder her.